Brint er i sig selv ikke en fornybar energikilde i sig, da det er en sekundær energibærer, der produceres ud fra primære kilder. Når brint derimod genereres ved hjælp af vedvarende energi – såsom gennem elektrolyse drevet af sol, vind eller vandkraft – bliver det til "fornybar brint" eller "grøn brint". Forskellen ligger i dets produktionsproces: hele livscyklussen for fornybar brint er knyttet til den kontinuerlige genopfyldning af vedvarende energikilder, hvilket sikrer ingen nettoudledning af kuldioxid. Dets fornyelighed forstærkes yderligere af dets rolle som energilagringsmedium til intermitterende vedvarende energi, hvilket gør det muligt at omdanne overskydende sol- eller vindenergi til brint og senere genbruge den, og dermed effektivt forlænge anvendeligheden af vedvarende energi. Så selvom brint som molekyle ikke er fornybar, gør dets forbindelse til produktion af vedvarende energi det til en hjørnesten i fremtidens vedvarende energisystemer.